Abu Garcia Reflex Spinner har været en bestseller siden 1951. Reflex har et enkelt og gennemprøvet design, som er let at fiske med og effektivt til mange arter i både ferskvand og saltvand. Den strømlinede krop sikrer lange og præcise kast – selv i modvind.
Under indspinning er der altid mulighed for hug fra aborre, ørred, gedde, ide og mange andre arter. Reflex er en alsidig spinner til aktivt spinnefiskeri i sø, å og kystvand, som leverer stabile fangster.
Den nye Reflex Arctic er udviklet til klart vand, hvor fisk ofte er sky over for kraftige eller unaturlige farver. Naturlige farver og en ufjeret trekrog øger chancen for at narre forsigtig ørred, stalling og fjeldørred (røding).